Nyhedsbrev september 2017

september 3rd, 2017 | Posted by Paaroer i DK in Uncategorized - (0 Comments)

Nyhedsbrev, Pårørende i Danmark

Efter en lille pause kommer her et nyhedsbrev, hvor vi fortæller om de tre største aktiviteter i de seneste måneder.

”Alle børn har ret til…”

Dette var titlen på den 2. internationale konference om unge pårørende, som Pårørende i Danmark deltog i 29 -31 maj i Malmø. Og hvorfor var vi så med der?

I foreningens korte liv har vi fået flere henvendelser fra pårørende, der savner, at en organisation som vores også tager hånd om pårørende til børn og unge, samt unge og børn som pårørende. Som forening er vi optaget af at forbedre vilkårene for pårørende, hvis egen livsbane påvirkes dramatisk af at løfte opgaverne som pårørende. Dette må i høj grad siges at gælde netop børn og unge.

Et gennemgående tema i konferencens mange indlæg og workshops var, at børn og unge pårørende egentligt ikke betragter sig selv som ”pårørende”, men som familiemedlemmer der gør deres til, at hverdagen hænger sammen med en syg mor eller far, en søskende eller bedsteforælder. Forskning viser, at børn helt ned til 5 års alderen påtager sig pårørendeopgaver, der rettelig burde varetages af voksne, og at børns og unges naturlige udvikling gennem social omgang med jævnaldrende hæmmes, når opgaverne hjemme begrænser bevægelsesfriheden.

Konferencen afslørede en påfaldende ”blindhed” mht. at få øje på disse børn og unge i de professionelle systemer: Daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner og behandlingsinstitutioner. Børnene og de unge udvikler på samme tid styrker og ressourcer i pårørenderollen og indre, sjælelige traumer pga. fatal mangel på basal omsorg. Mange børn og unge beskytter sig mod at blive ”opdaget” af omgivelserne af frygt for konsekvenser for den, de kigger efter, ifald de selv skulle blive fjernet fra hjemmet.

Pårørende i Danmark vil arbejde for, at også børn og unges indsats som pårørende påskønnes og anerkendes ved at de får hjælp til at magte opgaven.

Netværk og fundraising på Folkemødet Folkemødet på Bornholm er vores årlige chance for at netværke med særligt patientforeningernes pårørendegrupper og finde ud af, hvad der rører sig i andet regi end vores eget. På den markedsplads, Folkemødet er, med 3 km fra den ene til den anden ende, var det svært ikke at dumpe ind i den ene spændende debat efter den anden, – om hvordan døden bliver værdig for såvel den døende, som dennes pårørende, om at være pårørende til mennesker med hjernelidelser, psykiske lidelser, misbrug mv. Selv stod vi for en debat om ”Aflastning af pårørende gennem bedre samarbejde”, som Bruger-Hjælper-Formidlingen var så venlige at huse i deres telt. Debatten var fint besøgt, om end det var udfordrende af få løftet debatten fra fokus på problemerne – dem er der mange af- til løsningsmuligheder. Vi deltog også i debatter i Ældresagens telt og fik også her gjort pårørendes udfordringer og behov tydelige. Det er vigtigt for os, at I medlemmer oplever at foreningen gør en forskel, hvorfor bl.a. det at sætte dagsorden for hvor debatten om pårørendes vilkår bevæger sig hen, er væsentligt for os.

Af andre væsentlige oplevelser på Folkemødet var udbytterige møder med sponsorer, der bl.a. gør, at vi kan gøre os gældende ved at deltage i væsentlige konferencer og også snart kan få en mere hjælpsom hjemmeside op at stå.

Hvem hjælper dem, der hjælper?

Dette var titlen på en national konference om pårørende, som ÆldreSagen holdt i september. Her blev der blandt andet præsenteret en ny rapport, som viser, at der godt nok er mange forskellige tilbud til pårørende rundt omkring i landet, men at der ikke er nogen, der har overblik over dem.

Det passer jo meget godt med vores egen oplevelse af, at det er svært at finde hjælpen. Noget findes hos kommunen, andet hos de frivillige organisationer. Noget er permanent, andet er tidsbegrænsede projekter. Det er netop derfor, at Pårørende i Danmark ønsker et national videnscenter om pårørende, så denne vigtige viden får et sted at bo.

Konferencen bød også på en række gode workshops om emner som pårørende og arbejdsmarked, pårørendevenlige kommuner, ensomhed blandt pårørende, og samarbejde med de professionelle. Det er skønt at tilbringe en dag sammen med så mange andre, der også har forstået, at pårørende ikke bare en nogle, der hjælper andre, men at vi også selv kan have brug for en håndsrækning.