Nyhedsbrev oktober 2015

oktober 24th, 2015 | Posted by Annie Stahel in Uncategorized - (0 Comments)

Det er nemt nok at komme på en masse tilfælde, hvor det har været unødvendig hårdt at være pårørende, hvor kommunikationen med kommunen går galt, hvor lægen ikke lytter, hvor hjælpen ikke når frem. Men vi skal passe på ikke kun at kritisere de dårlige eksempler. Det er mindst lige så vigtigt at fejre de gode eksempler, fordi de jo beviser, at det altså godt kan lade sig gøre med gode viljer og åbne sind fra alle de involverede. Pårørende i Danmark vil gerne samle på de gode historier og de gode nyheder, som viser at der faktisk ER en vej frem for de pårørende og at der er gode kræfter i samfundet, som både forstår og anerkender os – og som arbejder på at aflaste og hjælpe os, hvor det er muligt.
Blandt de gode eksempler, som vi vil fortælle om i dette nyhedsbrev er bl.a. er tiltaget med demensvenlige kommuner, Den Involverende Stuegang og ikke mindst pårørendeuddannelsen, der nu bliver igangsat i landets største kommune, København. Læs også om den nye europæiske portal på nettet til støtte og information for pårørende i Danmark og i de andre europæiske lande.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her nederst på siden: http://paaroer.dk

Marie 2015

En hilsen fra formanden Marie Lenstrup

Lones historie

oktober 23rd, 2015 | Posted by Annie Stahel in Uncategorized - (0 Comments)

I Danmark har vi et sundhedssystem og en plejesektor, der er muliggør familievenlige og smidige overflytninger og indlæggelsesforløb, således at hverdagen bliver overkommelig for både patienten/beboeren og de pårørende. Ofte går det galt alligevel.

Læs her en histore, hvor det rent faktisk lykkes!

Lones historie

Natasja Eilerskov

Natasja Eilerskov fortæller Lones historie

 

InformCare

oktober 13th, 2015 | Posted by Annie Stahel in Uncategorized - (0 Comments)

Ny stor hjemmeside med fokus på pårørende!

InformCare (tidligere Innovage) er et europæisk samarbejde med hjemmesider i landene inden for den Europæiske Union.
Hjemmesiden, som er finansieret af EU, fokuserer simpelthen på pårørende og giver en række råd og værktøjer og gode sider til indsigt og faktuel information om hjælp.

Projektets partnere i hvert land har hver især forfattet det specifikke indhold fx. om hjemmehjælp, økonomisk støtte, frivillige organisationer mv. Dette gælder også det danske materiale, der er forfattet af Pårørende i Danmark.

På hjemmesiden for InformCare kan man finde rigtigt meget materiale, som kan hjælpe én som pårørende. Der er fx. et stort afsnit om omsorg for ældre nærtstående, herunder afsnit om ældreboliger, transport, døgntilbud mm.
Desuden er der et kapitel om dine egne behov som pårørende, fx om balancen mellem familie og omsorgsopgaver, håndtering af stress og afspændingsteknikker.
Der er endvidere et afsnit om rettigheder og støttemuligheder, privatøkonomi og fradragsberettigede udgifter.

Endelig er der også produceret en lille video, som støtter op om hjemmesiden og giver en masse faktuel information om pårørende i Europa.

Se hjemmesiden her: http://eurocarers.org/innovage/?lang=da

 Se den lille video her: http://bit.ly/1L8NxkJ


Pårørende i Europa

 

Kirstens historie

oktober 11th, 2015 | Posted by Annie Stahel in Uncategorized - (0 Comments)

Om voksne børns ansvar og arbejde for deres syge forældre, når forældrene ikke ønsker at fremstå som pasningskrævende.

Læs Kirstens historie.