Jettes historie

juni 20th, 2015 | Posted by Annie Stahel in Uncategorized - (0 Comments)

En case, som er skrevet af en af vores gode skribenter, Lisette H. Jakobsen, handler om Jettes historie og beskriver den skrækkelige situation i familien, når den pårørende selv er syg.

Pårørende i Danmark mener, at pårørende selv skal have et individuelt visitationsforløb, så det undersøges, hvilken støtte den pårørende har behov for. Det skal jo være muligt at for den pårørende at påtage sig pårørendeopgaverne på en betryggende måde uden at sætte sit eget helbred på spil.

Læs Jettes historie her

Folkemøde2015c

På Folkemødet 2015 deltog Pårørende i Danmark ved så mange debatter og oplæg som overhovedet muligt med relevans for pårørende, deres behov og livsvilkår.

Majbrit Berlau

Majbrit Berlau

 

 

På fotoet herover ses bl.a. Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun advokerede under debatten “Ret og pligt for pårørende – hvor går grænsen?” for oprettelsen af pårørendeskoler. Pårørendeskolerne skal klæde de pårørende på til at varetage deres forskelligartede opgaver over for den sygdomsramte. Pårørendeskoler og pårørendeuddannelser er lige præcis en af Pårørende i Danmarks hovedindsatser over for kommunerne og politikerne, og derfor glæder det naturligvis at se andre, der taler varmt for samme sag.

En anden spændende debat udspandt sig omkring temaet ‘Den pårørende som partner’, hvor Inger Christiansen fortalte om sin 23 år lange erfaring som hjælper og pårørende til hendes mand med Parkinsons syge. Ingers ønske var en pårørendekonsulent i kommunen, og dette ønske falder fuldstændig sammen med et andet politisk ønske og målsætning for Pårørende i Danmark.

Inger Christiansen

Inger Christiansen

Endvidere talte Inger for at blive mødt og inddraget som pårørende på en systematisk måde. Dét kan vi kun være enige i, og selvom det kan vise sig at blive en langvarig og slidsom kamp, inden vi når så langt, så er kampen for pårørende ikke slut, førend sundhedsvæsenet får øjnene ordentligt op for de pårørende.